Contact


Axalta Coating Systems GmbH
Uferstrasse 90
4057 Basel
Switzerland

Indaba
Nina Bressler

Axalta tager det første spadestik til nye, avancerede faciliteter i Holland


BASEL, SCHWEIZ– Den 3. juli 2020 – Axalta (NYSE: AXTA), en førende global leverandør af sprøjte- og pulverlakker, tog den 19. juni 2020 det første spadestik til sine nye avancerede faciliteter på 7.250 m2 for at støtte deres lakeringsvirksomhed i Holland. De nye faciliteter får den nyeste teknologi og energibesparende funktioner stillet til rådighed. Bygningen i Tiel forventes at blive færdiggjort inden sommeren 2021.

Ben Brink, Byrådsmedlem i Tiel, og Yves Kerstens, Direktør for Axalta i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA), tog det første spadestik ved en ceremoni der markerede begivenheden, hvor også Axaltas ledergruppe fra Europa samt ledelsen i Holland var til stede. De vigtigste aktører, inklusiv Axaltas lakeringsmedarbejdere, kunne også deltage i – og være en del af begivenheden, eftersom den blev filmet.

Axaltas globale lakeringsmærker i Holland – Cromax®, Spies Hecker, Standox og SyroxTM – såvel som Metalak BV – flytter alle over i de nye faciliteter i Business Park Medel. Når først faciliteterne er færdige vil de bestå af tre etager med kontorer, et lager samt et nyt Axalta uddannelsescenter, hvor lakeringsarbejdere vil blive oplært i den nyeste teknologi og avancerede teknikker, således at de kan udføre lakeringsarbejde af højeste kvalitet. faciliteterne vil desuden indeholde et separat farveblandingslokale, som vil være en del af Axaltas direkte distributionssted, som kommer til at servicere både store kunder, såvel som lokal farveudvikling.

Det nye uddannelsescenter understreger Axaltas forpligtelse overfor sine kunder, når det gælder oplæring, som hjælper dem med at blive mere effektive og mere produktive. Den oplæring, som finder sted på 47 af Axaltas uddannelsescentre over hele verden resulterer i sidste ende i forbedrede forretningsresultater hos kunderne. I 2019 åbnede to uddannelsescentre, et i Midrand, Sydafrika, og et i Sydney, Australien, og nu følger uddannelsescentret i Tiel efter.

”Investeringen i disse faciliteter er nødvendig i forhold til den fremtidige vækst og succesen af vores lakeringsvirksomhed i Holland på længere sigt samt ultimativt for hele Axalta.”, udtaler Yves Kerstens, Direktør for Axalta i EMEA. ”Vores faciliteter i Tiel tydeliggør vores forpligtigelse til, at sørge for, at Axalta er en fremtidssikret samarbejdspartner for vores kunder og dette vil desuden sætte os i stand til endnu bedre, at kunne imødekomme de stigende krav inden for lakeringsbranchen,”, konkluderer han.

Business Park Medel er en moderne forretningspark, hvor grøn ledelse, bæredygtighed, sikkerhed og infrastruktur spiller centrale roller. Den centrale beliggenhed midt i Holland gør det let, at komme der til via større transportveje, som sikrer, at Axalta forbliver tæt på sine kunder over hele landet.

Se venligst www.axalta.dk for yderligere oplysninger om Axalta samt refinish.axalta.eu for yderligere oplysninger om Axalta Refinish.

Om Axalta

Axalta er en førende global virksomhed, der udelukkende fokuserer på lakker og at give kunderne innovative, farverige, smukke og bæredygtige løsninger. Lige fra mindre OEM-køretøjer, erhvervskøretøjer og reparationslakeringer til elektriske motorer, bygninger og rørledninger, er vores lakker designet til at forhindre korrosion, øge produktiviteten, og at få de materialer, vi dækker, til at holde længere. Takket være mere end 150 års erfaring inden for lakindustrien, fortsætter de 14.000 mennesker i Axalta med at finde nye måder at servicere vores mere end 100.000 kunder, i 130 lande bedre hver eneste dag med de fineste lakker, påføringsystemer og teknologier. Få mere at vide på axalta.dk og følg os @Axalta på Twitter og på LinkedIn.