Kontakt


Axalta Coating Systems GmbH
Uferstrasse 90
4057 Basel
Switzerlandz

DA Public Relations Ltd
Nina Bressler

Axaltas 2020 “Global Automotive Color of the Year” Sea Glass søsættes med betagende nuancer

Sea Glass sætter kursen for 2020 med energi, glimmer samt reflekterende og registrerbare egenskaber, som kan måles via de selvkørende biler detekteringssystemer


Glen Mills, PA, USA  – 20. januar 2020 – Axalta (NYSE: AXTA) lancerer årets bilfarve 2020, Sea Glass. Den moderne turkisblå farve glimrer og viser tendensen, som en frisk ny kulør til alle typer af køretøjer.

Axaltas Sea Glass er inspireret af naturens vandveje og oceaner, med dybde og intense nuancer, der glimter i sollyset. Det gør det til en unik farve, som forbrugerne efterspørger og vil blive bemærket af bilister verden over.

Axaltas Global Automotive Color popularity report viste i 2019, at blå køretøjer udgør syv procent af det globale bilmarked og samlet ligger nummer fem, efter hvid, sort, grå og sølv. Regionerne med de fleste blå køretøjer er Nordamerika og Europa med ti procent. "Tendensen mod turkisblå vokser," udtaler Nancy Lockhart, Axaltas Global Product Manager - Colour. "Sea Glass er designet til alle typer af køretøjer, fra små og kompakte over sportsvogne til mellemstore sedaner og store SUV’er og lastbiler."

Sea Glass er mere end bare flot og trendy. Den rummer en række reflekterende egenskaber som registreres af de lys- og afstandsregistrerende systemer, som kaldes LIDAR." Sea Glass stråler med perlemorseffekter og er designet til brug mht. radioregistrering og afstandsmåling (RADAR) og opfylder tidens farvetendenser for morgendagens selvkørende køretøjer," tilføjer Lockhart. "Transmissionsegenskaberne i Axaltas Sea Glass og mange andre farver i den ekspansive farveportefølje, gør det let og effektivt for køretøjerne at registrere hinanden."

Dan Benton, Axaltas Marketing Manager Nordamerika - Colour, fortæller, "Sea Glass er klar til markedet og den alsidige farves sammensætning findes allerede i vores globale, vandbaserede teknologier, så vi er klar til de kunder, der er aktivt søger den næste farvetrend." Axaltas brancheførende mærker, som fx Cromax, Standox og Spies Hecker, gør det nemt for autolakererne at bruge Sea Glass i deres næste projekt.

Axalta er førende inden for vandbaserede produkter, der er nemme at påføre, og leverer fremragende vedhæftning samt variable glansniveauer i de hurtigtørrende produkter, der yder stor fleksibilitet samt lavt niveau af toksicitet og antændelighed, hvilket gør dem til et miljømæssigt, ansvarligt valg for enhver virksomhed.

Lockhart fortsætter, "Sea Glass minder om ferskvand og økologi og matcher fint sammen med vores virksomheds sociale ansvarlige platform for miljøhensyn.

Axaltas medarbejdere er inspirerede og motiverede til at hjælpe med at holde vores vandveje rene, til at sænke energiforbruget og til at reducere vandforbruget på vores anlæg verden over.” I forbindelse med lanceringen af årets bilfarve 2020 og på linje med virksomhedens CSR-platform, bidrager Axalta til at fjerne mere end 450 kilo affald fra vores oceaner.

Axalta er engageret i miljømæssig ansvarlighed verden over via sit Bright Futures-program, som har bidraget til at bevare mere end 13,000 hektarer vådområder gennem partnerskabet med Ducks Unlimited i Nordamerika og Ducks Unlimited i Mexico, - plantet mere end 30.000 træer i Indre Mongoliet og Hebei-provinsen sammen med China Mother River Protection-programmet i partnerskab med China Youth Development Foundation, - indgået et samarbejde med S.M. Sehgal Foundation i Indien om at konstruere tre søer på i alt 30 millioner liter i den tørkeplagede landsby Bhooriya Baas i Alwarområdet og deltaget i flere andre programmer om miljøbeskyttelse og -ansvarlighed verden over.

Få mere information om Axaltas bæredygtighed og Axaltas Bright Future og corporate social platform og -mål ved at klikke her.

Om Axalta

Axalta er en global leder inden for lakindustrien, der giver kunder innovative, farverige, smukke og bæredygtige lakløsninger. Vores lakker er designet til at forhindre korrosion, øge produktiviteten og forbedre holdbarheden på lette køretøjer og erhvervskøretøjer samt til efterbehandling af elektromotorer, bygningsfacader og andre industrielle formål. Takket være mere end 150 års erfaring i lakindustrien, fortsætter Axaltas 14.000 medarbejdere med at finde nye og bedre måder at betjene vores mere end 100.000 kunder i 130 lande på hver dag, med de fineste lakker, påføringssystemer og -teknologier. Se mere på axalta.com og følg os på Twitter via @axalta.