Pressekontakt


Axalta Coating Systems GmbH
Uferstrasse 90
4057 Basel
Switzerland

DA Public Relations Ltd
Karolina Davison

Axalta underskriver aftale om at bygge nyt, topmoderne anlæg i Holland


Basel, Schweiz – 14. juni 2019: Axalta (NYSE: axta), en førende global leverandør af våd- og pulverlakker, underskrev den 4. juni 2019 en aftale om at udvikle et nyt, topmoderne anlæg i Holland, til sin hollandske lakvirksomhed. Det skete på Provada, den største messe for fast ejendom i Holland.

Når byggeriet er færdigt, flytter Axaltas globale lakmærker i Holland – Cromax, Spies Hecker, Standox og Syrox – fra deres nuværende placering til det nye anlæg i Business Park Medel, som ligger midt i Holland. Anlægget vil også huse Metalak BV, der har varetaget Spies Hecker i Holland siden 1955.

"Det er en meget spændende tid for vores lakvirksomhed i Holland. Den har gennemgået en periode med vækst og forandringer, efter vi købte Metalak i 2015. Vi er vokset ud af vores nuværende rammers muligheder for at støtte os på den måde, vi har brug for. Forandringerne medfører også mange muligheder, og det nye grønne område i Business Park Medel, Tiel, er det perfekte sted for fremtidens byggeri i Holland," siger Adrien Schrobiltgen, Axaltas Vice President for Refinish Systems i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Axaltas område i Business Park Medel er på 12.000 m2 og vil, når byggeriet er færdigt, rumme et anlæg på 7.250 m2 med kontorlokaler i tre etager, et lager og et nyt Axalta uddannelsescenter samt et separat blanderum, som er en del af Axaltas direkte distributionsfaciliteter, der både servicerer kunder med stort volumen samt den lokale farveudvikling.

Bas van de Ven, Axaltas administrerende direktør for Refinish i Holland, sagde, da han underskrev aftalen, "Vi søger altid at forbedre vores serviceniveau til vores kunder, så i dag, med fokus på fremtiden, går vi i gang med at bygge et topmoderne anlæg. Det nye uddannelsescenter opfylder markedets fremtidige behov, mens de nye kontorer og det avancerede, automatiserede lager betyder, at vi kan løfte vores daglige drift til det næste niveau og tiltrække samt bevare en enestående talentmasse. Hermed gør vi Axalta til en fremtidssikret partner på det hollandske reparationsmarked."

Business Park Medel - en bæredygtig, økonomisk og sikker, moderne erhvervspark - var et ideelt valg, baseret på dets adgang til de vigtigste transportruter. Dets placering i Tiel, den samme by som Axaltas nuværende placering, sikrer at Axalta forbliver tæt på virksomhedens kunder i hele Holland.

Byggeriet starter i oktober 2019, med en forventet færdiggørelsesdato i sommeren 2020. I september 2020 vil anlægget vil være operationelt og klar til at flytte ind i.

Se mere om Axalta på www.axalta.dk og få mere at vide om Axalta Refinish på www.refinish.axalta.eu.

Om Axalta

Axalta er en førende global virksomhed, der udelukkende fokuserer på lakker og at give kunder innovative, farverige, smukke og bæredygtige løsninger. Lige fra mindre OEM-køretøjer, erhvervskøretøjer og reparationslakeringer til elektriske motorer, bygninger og rørledninger, er vores lakker designet til at forhindre korrosion, øge produktiviteten, og at få de materialer, vi dækker, til at holde længere. Takket være mere end 150 års erfaring inden for lakindustrien, fortsætter de 14.000 mennesker i Axalta med at finde nye måder at servicere vores mere end 100.000 kunder i 130 lande bedre og bedre på hver eneste dag med de fineste lakker, påføringssystemer og teknologier. Få mere at vide på axalta.dk og følg os @Axalta på Twitter og på LinkedIn.