Pressekontakt


Axalta Coating Systems GmbH
Uferstrasse 90
4057 Basel
Switzerland

DA Public Relations Ltd
Kim Lehult

Axalta investerer i et anlæg til metalliske pulverlakker i Landshut, Tyskland

Nyt topmoderne anlæg, der udvider kapaciteten, fremmer nye effektivitetsgevinster og forbedrer kundeservicen


Basel, Schweiz – juli 2019 – Axalta (NYSE: AXTA), en førende global leverandør af flydende og pulverlakker, annoncerede i dag udvidelsen af sit anlæg i Landshut, Tyskland, og bygger et nyt produktionsanlæg til bundne, metalliske pulverlakker, som vil supplere Axaltas anlæg i Montbrison i Frankrig.

Det nye produktionsanlæg betyder, at Axalta lettere kan imødekomme den stigende efterspørgsel på metalliske pulverlakker af høj kvalitet, som især anvendes til arkitektoniske og designmæssige formål. Axaltas produktportefølje af pulverlakker omfatter ICONICA og kollektionerne Optimum Fine Textured, Anodic og Timeless samt mere end 150 aktuelle, lagerførte metalliske pulverlakker.

"Vi er glade for at kunne udvide vores produktionskapacitet i Tyskland med topmoderne udstyr, så vi fortsat kan tilbyde kunderne produkter af højeste kvalitet med øget kapacitet," siger Klaus Gast, Business Director, Powder coatings, i Europa. "Det nye udstyr sikrer større effektivitet, hurtigere levering og mulighed for at producere små partier med kort varsel efter behov. Det giver os større fleksibilitet og sikrer vores kunder endnu bedre resultater og øget service."

Axaltas metalliske pulverbelægninger opfylder kravene i Qualicoat Classes I og II samt GSB International Quality Standards, standard og Master. Bundne pulverlakker har høj UV-stabilitet og er ekstremt holdbare. De lakerede overflader karakteriseres ved høj glans, optisk dybde og et stort udvalg af fantastiske farveeffekter. Bundne metalliske pulverlakker anvendes til lakering af facadeelementer, profiler og aluminium samt stålbeklædning og lakering af vinduer, døre samt inden- og udendørs møbler.

Om Axalta

Axalta er en førende global virksomhed, der udelukkende fokuserer på lakker og at give kunder innovative, farverige, smukke og bæredygtige løsninger. Lige fra mindre OEM-køretøjer, erhvervskøretøjer og reparationslakeringer til elektriske motorer, bygninger og rørledninger, er vores lakker designet til at forhindre korrosion, øge produktiviteten, og at få de materialer, vi dækker, til at holde længere. Takket være mere end 150 års erfaring inden for lakindustrien, fortsætter de 14.000 mennesker i Axalta med at finde nye måder at servicere vores mere end 100.000 kunder i 130 lande bedre og bedre på hver eneste dag med de fineste lakker, påføringssystemer og teknologier. Få mere at vide på axalta.dk og følg os @Axalta på Twitter og på LinkedIn.