Pressekontakt


Axalta Coating Systems GmbH
Uferstrasse 90
4057 Basel
Schweiz

DA Public Relations Ltd
Karolina Davison

Axaltas Spies Hecker og Standox får atter OEM-godkendelse for 2018


Basel, Schweiz - 14. juni 2018 – BMW-koncernen har fornyet sin årlige godkendelse af Spies Hecker og Standox – to førsteklasses lakmærker fra Axalta Coating Systems (NYSE: AXTA), en førende global producent af våd- og pulverlakker - til reparation af BMW’s personbiler. Aftalen med de to mærker gælder BMW-koncernens servicenetværk i 51 lande i hele Europa, Mellemøsten, Afrika, Østeuropa og Asien og Stillehavet.  

Fornyelsen af godkendelsen er baseret på grundig præstationsprøvning af Spies Heckers og Standox’ lakteknologier. "Vi er meget glade for at fortsætte vores succesrige samarbejde med BMW-koncernen. Ud over vores førsteklasses lakteknologier, tilbyder vi omfattende ekspertrådgivning og praktisk vejledning til BMW-koncernens servicecentre over hele kloden. Sammenlagt har BMW-koncernens autolakerere godkendt Spies Heckers og Standox lakker i mere end 20 år. Det lange forhold er et bevis på vores fokus på vores prioritering af vores kunder og leveringen af innovative og avancerede teknologier", siger Jürgen Knorr, Director, Key Accounts Director for Axaltas laksystemer i EMEA. 

Aftalen anbefaler, at BMW-koncernens forhandlere og serviceværksteder bruger Spies Heckers og Standox’ lakteknologier til at sikre lakreparationer på BMW-biler, der opfylder de angivne kvalitetsniveauer. For at hjælpe værkstederne med at opnå de bedste resultater med de to laksystemer, indeholder aftalen også omfattende support og fokuseret træning fra både Spies Hecker og Standox.

Spies Heckers og Standox’ lakteknologier er godkendt til brug af BMW-koncernens service i følgende lande i 2018:  Albanien, Algeriet, Argentina, Australien, Bahrain, Hviderusland, Bosnien-Hercegovina, Brasilien, Bulgarien, Kroatien, Cypern, Danmark, Egypten, Estland, Finland, Grækenland, Hongkong, Indien, Indonesien, Israel, Jordan, Kasakhstan, Kuwait, Letland, Libanon, Litauen, Makedonien, Malaysia, Marokko, Mexico, Myanmar, Norge, Oman, Filippinerne, Qatar, Saudi Arabien, Serbien, Singapore, Slovakiet, Slovenien, Syrien, Sverige, Schweiz, Taiwan, Thailand, Tyrkiet, Tunesien, Ukraine, De Forenede Arabiske Emirater (Abu Dhabi, Dubai ), Vietnam og Yemen.

Om Axalta Coating Systems

Axalta er en førende global virksomhed, der udelukkende fokuserer på lakker og at give kunder innovative, farverige, smukke og bæredygtige løsninger. Lige fra mindre OEM-køretøjer, erhvervskøretøjer og reparationslakeringer til elektriske motorer, bygninger og rørledninger, er vores lakker designet til at forhindre korrosion, øge produktiviteten, og at få de materialer, vi dækker, til at holde længere. Takket være mere end 150 års erfaring inden for lakindustrien, fortsætter de 13.300 mennesker i Axalta med at finde nye måder at servicere vores mere end 100.000 kunder i 130 lande bedre og bedre på hver eneste dag med de fineste lakker, påføringsystemer og teknologier. Få mere at vide på axalta.dk og følg os @Axalta på Twitter og på LinkedIn.