Contact


Axalta Coating Systems GmbH
Uferstrasse 90
4057 Basel
Schweiz

Indaba
Nina Bressler

Axalta tildeles titlen som Årets Bedste Lakeringsvirksomhed til Erhvervskøretøjer på Verdensplan i 2021 af Frost & Sullivan

Priser for bedste praksis eller fremgangsmåde fremhæver Axaltas innovation og bæredygtige lakker, som er designet til at imødekomme producenterne af originalt udstyrs behov efterhånden som de udvikles


GLEN MILLS, Pennsylvania, USA – Den 8. december 2021 – Axalta (NYSE: AXTA), en førende global leverandør af våd- og pulverlakker, blev for nyligt udnævnt til Årets Bedste Lakeringsvirksomhed til Erhvervskøretøjer på Verdensplan i 2021 af Frost & Sullivan. Den årlige pris for bedste praksis eller fremgangsmåde anerkender Axalta for at have udviklet innovative lakker, som imødekommer producenterne af originalt udstyrs behov, efterhånden som de udvikles i forbindelse med deres design af letvægtskøretøjer og udvendige komponenter, samt for Axaltas ledende position indenfor innovation og kommercialiseringen af særdeles effektive lakeringsløsninger.

”Hver eneste dag forsøger vi at opbygge et dybere forhold til vores kunder ved at lytte til deres behov og forstå deres virksomhed, samt ved at levere produkter og serviceydelser i verdensklasse, som hjælper vores kunder med at opnå deres mål, når det gælder omkostninger, kvalitet, bæredygtighed og den tidsmæssigt bedste udnyttelse af deres lakeringsbåse”, udtaler Joseph Wood, Underdirektør for Lakker til Erhvervskøretøjer på Verdensplan hos Axalta. ”Vi er beærede over at være blevet anerkendt for vores innovation, fremragende produkter og kundefokus.”

Frost & Sullivans analyse fremhævede blandt andet Axaltas Imron® og Rival® lakeringsløsninger som sparer tid og energi, samtidig med at produktiviteten forbedres ved at reducere punkterne i behandlingsprocessen. De nye basefarveprodukter er enestående, fordi de kan anvendes direkte på plastikunderlag uden vedhæftningsprimer og dermed reducerer lakeringsbehandlingsprocessen fra de sædvanlige tre trin til kun to trin.

Basefarven lmron Elite ColorPlus er et førsteklasses basefarvesystem, som er specifikt designet til fritidskøretøjers nye og komplicerede lakordninger. ColorPlus benytter 30% mindre materiale og reducerer tiden i lakeringsbåsen med 30%, samtidig med at man opnår en overlegen finish. Imron 2K, vores hårdføre klarlak, som vores kunder i Europa har kunne købe siden september 2020, skiller sig ud fra sine konkurrenter i området. Klarlakken er designet til at holde sig til de strenge VOC-grænser som kræves i europæiske lande, samtidig med at den bevarer sin holdbarhed og glans efter flere vaskecyklusser.

Rival overlak med direct-to-metal-teknologi RV901 og RV902 er nemme at anvende og direct-to-metal (DTM) lakker reducerer kundernes samlede lakeringsomkostninger og klarer sig godt i miljøer, som enten er ikke-ætsende eller let ætsende. Derudover værdsætter kunderne virkelig, at produktet kan anvendes i ét enkelt trin ved brug af traditionelle aktivatorer og dermed fjerner behovet for at oprette en ekstra beholdning af nye aktivatorer.

Hvert år uddeler Frost & Sullivan prisen Årets Virksomhed til den organisation, som udviser fortræffelighed i forbindelse med deres vækststrategi og realisationen deraf på deres område. Prisen anerkender et højt innovationsniveau indenfor såvel produkter som teknologier, samt den deraf resulterende ledelsesstilling indenfor kundeværdsættelse og markedsindtrængning.

Frost & Sullivans priser for bedste praksis eller fremgangsmåde anerkender virksomheder på forskellige regionale og globale markeder, som har vist fremragende præstationer og overlegen ydeevne indenfor ledelse, teknisk innovation, kundeservice og strategisk produktudvikling. Brancheanalytikere sammenligner spillerne på markedet og måler deres ydeevne via dybdegående samtaler, analyser og omfattende sekundær forskning, for at identificere branchens bedste praksis eller fremgangsmåde.

Klik venligst her for at få yderligere oplysninger om Axalta Mobility Coatings.

For yderligere oplysninger om Frost & Sullivan, se venligst www.frost.com.

Hvis du gerne vil vide mere om Frost & Sullivans priser vedr. bedste praksis eller fremgangsmåde, så klik venligst her.

Om Axalta

Axalta er en førende global virksomhed indenfor lakindustrien, som giver kunderne innovative, farverige, smukke og bæredygtige lakeringsløsninger. Lige fra mindre køretøjer, erhvervskøretøjer og reparationslakeringer til elektriske motorer, bygningsfacader og anden industriel anvendelse, er vores lakker designet til at forhindre korrosion, øge produktiviteten samt holdbarheden. Takket være mere end 150 års erfaring inden for lakindustrien, fortsætter Axaltas verdensomspændende team med at finde nye måder, hvorpå vi kan servicere vores mere end 100.000 kunder i 130 lande, bedre og bedre hver eneste dag med de fineste lakker, påføringssystemer og teknologier. Få mere at vide på axalta.dk og følg os @Axalta på Twitter.